Hvor skal man begynde? CM Network var blevet solgt, og så var det alligevel ikke. Der har været mange rygter og historier, men her er den straight-up ærlige udgave af hvad vi har brugt det seneste halve år på og hvilken rutsjebanetur det har været.

Magnus Kjøller, CM Network

Vi skruer tiden tilbage til december måned 2013.

Efter en større økonomisk gennemgang kom det frem at økonomien i CM Network var løbet løbsk. Et estimeret overskud på 7 mio. kroner for året viste pludselig at hedde minus 2 mio. kroner i stedet – en skarp kontrast til, at vi året forinden havde lavet svimlende 30 millioner kroner i overskud før skat.  Pludselig befandt vi os i en situation vi ikke havde været i før: Vores udgifter oversteg vores indtægter – og der var ingen konkrete udsigter til at det blev bedre.

På førstehjælpskurser lærer man, at det første man skal gøre er at standse ulykken.  Ulykken værende i dette tilfælde at vores udgifter var steget dramatisk sideløbende med at indtægterne var faldet tilsvarende.  Så i december tog jeg den drastiske beslutning at lave en benhård downsize og sige farvel 75 % af alle medarbejderne (ca. 35 stykker), inklusiv direktøren.

På det tidspunkt befandt jeg mig i Dubai, godt i gang med min 6 måneders udstationering og havde gang i nogle helt andre projekter. Pludselig blev jeg kastet ind i en opgave med at lave en turnaround i et firma der lå 6000 km væk og som jeg i praktisk ikke har været særlig meget involveret i det seneste år.

Første tanke var at flytte tilbage til Danmark, men det viser sig hurtigt at få en lang række praktiske konsekvenser da man ikke bare sådan kan afbryde et udstationeringsophold. Samtidig ville det også betyde, at jeg skulle smide en masse andre bolde jeg havde i luften fra mig, hvilket heller ikke var en mulighed. Så det seje træk med at få CM Network igennem sit livs største krise gik i gang trods svære odds.

Fast forward til 25. januar 2014 – halvanden måned senere

Jeg befinder jeg mig på et fancy hotel i Dubai med udsigt til Burj Khalifa, verdens højeste bygning. Her står jeg og trykker hånd med en udenlandsk mange-milliardær omgivet af en flok mennesker der klapper. Det er som en scene taget ud fra en tilfældig Bloomberg-reklame.

CM Network er blevet solgt. Mere eller mindre. Jeg har fundet en køber af selskabet, og vi har skrevet under på et såkaldt term sheet, der grundlæggende beskriver til hvilken pris og vilkår, handlen skal foregå.

Dette var resultatet af en salgsproces, jeg iværksatte i umiddelbar forlængelse af vores downsize. Målet var at finde en køber der kunne videreføre selskabet, komme med kapitalindsprøjtning og måske endda genansætte nogle af de mange afskedigede medarbejder.

Gennem en tidligere anvendt virksomheds-mægler blev jeg sat i kontakt med en potentiel udenlandsk køber. Selvom vi måske ikke var i så godt gænge på det tidspunkt, havde vi trods alt stadig en track record, der viste, at vi kunne tjene seriøse penge – og så var det heller ikke helt uinteressant, at vores kundedatabase og platform omfattede 8 millioner brugere over hele Europa. Det hele var faktisk så interessant, at vi efter en hektisk jul og januar måned fik formaliseret term sheetet, der blev underskrevet den solskinsdag i Dubai den 25. januar 2014.

Herfra skulle der gå yderligere 3 måneder med en opslidende Due Dilligence process (hvor hver en sten blev vendt) samt forhandling og udformning af den endelige kontrakt. Der blev undersøgt og taget højde for alt.

Aftalen kommer på plads den 15. april, blot få dage før min 30 års fødselsdag. En 67 siders moppedreng. Det var en hård fødsel der endte med at koste en formue i både tid og penge – for begge parter. Men det blev gjort. Vi kom i mål.  Der er underskrevet på den formelle bindende aftale og salget af CM Network var ikke længere teoretisk – det var et fact!

Betaling- og ”nøgleoverdragelsen” blev sat til 1. maj 2014. Medarbejderne blev orienteret, om hvad der var på vej til at ske. Champagnen lagt på køl. Og få dage efter fløj jeg med mine nærmeste venner til Amsterdam og fejrede min runde fødselsdag og ikke mindst salget. Stor jubel, salget var en realitet – We fucking did it!!

Men så sker det…

Få dage før overtagelsedatoen, den 1. maj, får vi en orientering om, at man fra købers side ikke kan nå at få alle de praktiske papirer (proof of funds etc.) på plads. Vi blev forsikret om, at der udelukkende var tale om praktik. Man ønsker derfor at skubbe overtagelse datoen til 1. juni. Ikke optimalt, men fair nok – champagnen kunne godt ligge i køleskabet en måned ekstra.

Den ekstra måned gav os blot ekstra tid til at få adskilt mine øvrige selskaber der lå på CM Networks adresse, og vi var derfor fuldt optaget af at få alt adskilt fra hinanden, finde nye lokaler, adskille IT-systemer osv. Så fuld fokus på det.

Men efter noget tid opstår bekymringen. Midt i maj måned har vi hørt mistænkelig lidt fra køber. Ja faktisk har der mere eller mindre været radiotavshed. Emails bliver ikke besvaret. Telefoner bliver ikke taget. Vi hører intet. Zip. Nada. Ganske alarmerende, for at udtrykke det mildt. En bekymring begynder at vokse og jeg og mine rådgivere begynder at diskutere Plan B’er i tilfældet af at juni datoen misser.

Den 22. maj kommer det så frem at køberen, den udenlandske mange milliardær, er ramt af en likviditetsklemme. Der er mange undskyldninger og forklaringer, men konklusionen er at man simpelthen ikke kan fremskaffe de fornødne penge man i den underskrevne aftale har forpligtet sig til at betale.  En ny overtagelsesdato bliver foreslået længere ude i fremtiden, men på det tidspunkt er nok, nok.

Min mavefornemmelse var på det tidspunkt rigtig dårlig. Der var nu gået flere måneder med at træde vande,  udskydelser, og generelt bare at afvente en køber der håndterer udfordringer ved ikke at besvare emails, opkald og ignorere andre henvendelser. Tillæg dertil den voksende mængde af rygter og usikkerhed blandt medarbejdere og samarbejdspartnere om “hvad fanden sker der?”.  Og for mit eget tilfælde, så skulle betalingen falde i en serie delbetalinger – ville jeg være sikre på at kunne få dem?

Så dilemmaet jeg stod overfor var: Skulle vi udskyde det endnu engang og gå efter en 3. ny overtagelse dato – eller trække stikket? Jeg valgte sidstnævnte. Hvis der er noget jeg igennem min tid har lært, så er det at man skal stole på sin mavefornemmelse. Og den valgte jeg at gå efter.

Plan B!

Konklusionen på denne historie må være, at vi gik efter et salg men det endte med at gå i vasken. Vi spildte en pokkers masse tid på en useriøs køber og vores koncept har på grund af den igangværende salgs process stået stille det seneste halve år.

Jeg kunne sagsøge for alt mulig, brud på en klokkeklar aftale og hvad ved jeg, men jeg vil hellere se fremad.

En af de sværeste ting har været usikkerheden. Ikke at vide hvordan udfaldet ville blive og hvordan fremtiden kom til at se ud. At bruge et halvt år på en salgsprocess hvor man ikke kan ændre for meget ved ens forretning. At blive spurgt ude i  byen ”Hvordan går det med CM Network?” – for blot kunne give et uklart svar tilbage.  Så her er full disclosure.

Så hvordan går det med CM Network nu?

Well, vi har været igennem en rutjsebane af dimensioner, men vi har fået en afklaring om hvorvidt vi rent faktisk er købt eller solgt.  Derudover kan vi også se at vores tiltag i forbindelse med vores downsize i december, nu endelig er slået igennem. CM Network er blevet stabiliseret og for første gang i lang tid er vi faktisk begyndt at tjene penge igen. CM Network er med andre ord atter i godt gænge.

Så planen herfra er, at lægge det seneste halve år bag os, og arbejde på at genopfinde vores forretning.  Jeg er tilbage i Danmark og jeg har et fantastisk team omkring mig. Vi er nu gået i gang med at arbejde på en række nye projekter, og forhåbentlig kan vi løfte sløret inden længe, for hvad fremtiden kommer til at bringe for CM Network.

So that’s it. Det er status. Historien om et salg der gik i vasken…