Om mig

Født i 1984 og opvokset på Bornholm. Som 15 årig flyttede jeg til Aalborg hvor jeg tog en HTX-uddannelse og efterfølgende læste til Datamatiker. Jeg er i bund og grund en nørd – men elsker samtidig iværksætteri har en fandenivolsk skabertrang. 

På min 18 års fødselsdag var gaven til mig selv mit eget CVR-nummer – og siden da har jeg været heldig at været med i en masse spændende projekter og virksomheder. Nogle succesfulde, andre knap så meget – men ud fra en livsfilosofien “Prøv ting!” elsker jeg at kaste mig ud i det nye, det ukendte og det sjove!

Efter 15 år i Aalborg – blev kufferten i efteråret 2014 pakket igen. Jeg valgte at blive udenlandsdansker og flytte til Dubai hvor jeg bor den dag i dag. Jeg er gift med Sophie og til daglig driver jeg fra Dubai investeringsselskabet Magnus Kjøller Holding hvor vi investerer i spændende virksomheder og projekter.

Bloggen her, bruger jeg som mit talerør. Der er ingen nærmere struktur, ingen målsætning, ingen plan – bare et afløb for mine tanker og betragtninger om stort, småt, privat, arbejde og alt imellem!

Har du tanker, ideer eller andet så kan jeg altid fanges på via denne kontaktformular eller på Twitter, Instagram eller Facebook.

Leave a Reply