Velkommen tilbage i rampelyset og held og lykke med dit nye parti, men glem ikke, at kun 7,5% af de arbejdende danskere er selvstændige. Vi er europamestre i høje skatter og ligger helt i bunden med færrest selvstændige i EU.

Er det ikke på tide, at vi får vendt bøtten?

Med respekt for, at du vil sætte en ny kurs for Danmark, du oprigtigt tror på, bliv nu ikke alt for midtersøgende på alle emner og spørgsmål. Jeg håber, at du kan hjælpe med at skabe mere gunstige betingelser for vores iværksættere, dem, der skaber innovation, jobs og velstand, der skal finansiere fremtidens velfærdssamfund (det lyder næsten som dine egne ord, Lars).

Du bør kæmpe en kamp for lavere skatter, mindre topstyring, mere decentralisering og et åbent Danmark for dem, der kan og vil! Det er ikke ting vores nuværende regering har fokus på. Det skriger til himlen, at statsministeren har det alt for let på den nuværende kampplads, og hun kommer til at sidde på tronen i mange år frem, hvis ikke nogen stepper op!

Nu må tiden vise, om du kan få vælgerne over på din side igen igen, men én ting ligger fast: uanset om det hedder spørgetime eller partilederdebat, er der få af nutidens politikere, der besidder samme tunge viden inden for så mange forskelligartede områder, og derfor er det godt, at du er tilbage i kampen!

Hvad siger I? Er der plads til endnu et nyt parti?

(meme credit: slapkurs)

Læs også fra min AMA: Hvad er dit politiske ståsted?