Også i politisk kommunikation, men desværre har det fatale konsekvenser. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er coronaangsten reel og påvirker mange danskere, der har svært ved at håndtere bekymringen om at blive syg og potentielt dø af COVID-19. Det kan mærkes kropsligt, følelsesmæssigt og smadrer livskvaliteten hos den enkelte. 

Nogle restriktioner giver mening, mens andre virker ulogiske, men hovedproblemet ligger i, at den konstante indskrænkning af vores frihed opretholder en latent frygt hos danskerne, der lader sig kontrollere. Endda i en sådan grad, at mange går skridtet længere end de anbefalinger, der gælder. De forlader ikke eget hjem, møder ikke andre mennesker og kan ikke passe deres arbejde. 

Det er decideret usundt, at frygten for at berøre en ikke-steriliseret overflade gør, at man hellere holdes i husarrest, selvom undersøgelser viser, smitten yderst sjældent sker den vej igennem. 

Og nej; det er ikke politikernes skyld, at vi har en verdensomspændende pandemi, der rammer folk fysisk og psykisk. Men vores øverste ledelse har et ansvar for ikke at skubbe unødigt til frygten for at retfærdiggøre politiske beslutninger, der er voldsomt indgribende i vores frihed. 

Jeg taler ikke for blind genåbningsfundamentalisme, men italesættelsen af, at der er lys for enden af tunnelen mangler. Allerede på et af de første corona-pressemøder siger Mette Frederiksen, at vores liv ikke bliver, som det var før. Den melding, tror jeg, mange studsede over og stadig husker i dag. 

Det undrer mig, hvordan man kan konkludere netop dét, når man i øvrigt lukker Danmark ned, fordi situationen er uvis og uforudsigelig? Hvorfor snakker man altid om det værst tænkelige scenarie? Israel er længst fremme med vaccinerne, og dropper nu mundbind i det offentlige rum. Lad os da glæde os til, at den dag kommer til Danmark og resten af verden.  

Folket holdes i et jerngreb med updates fra sundhedsministeren, der oplyser om hvert enkelt nye tilfælde af en given mutation fra et givent land, der er fundet i Danmark og potentielt kan udgøre en trussel i fremtiden. Der er ikke noget nyt under solen her.

Vi må bekæmpe en trussel, når den er aktuel, men ikke undertrykke enhver livsglæde i befolkningen med unødig overforsigtighed og politisk kommunikation, der spiller på frygt. Jeg savner den sunde balance, ligesom vores efterretningstjeneste heller ikke dagligt kommunikerer om aktuelle terrortrusler. Det giver ingen mening.    

Nu åbner Danmark stille og roligt op, og vaccinerne virker. Jeg håber, det kommer til at overskygge den “frygtindgydende” politiske kommunikation i de kommende lyse måneder. Angsten for corona må ikke udvikle sig ud af proportion med truslen og i sig selv blive en sygdom.

Ovenstående debatindlæg bragt i Børsen den 25/4-21.