100 Million Meals!
Som en markering af, at årets Ramadan er startet, er vi er glade for at kunne støtte initiativet 100 Million Meals – den største food drive i regionen, der under ramadanen sigter efter at levere 100 millioner måltidspakker til udsatte familier i 20 forskellige lande.
Målet er at rejse 100 millioner AED, der så kan omsættes til 100 millioner måltider, da sult og hungersnød truer millioner af mennesker kun få timer fra UAE. Med base i Dubai er det naturligt for os at bakke op om indsamlingen, der i skrivende stund har passeret 35 millioner.
Der er behov for, at verden står sammen, også i et perspektiv, der rækker længere frem end denne Ramadan-måned, hvis FNs målsætning om at få bugt med hungersnød i 2030 skal realiseres.
Bag projektet står den lokale organisation Mohammed bin Rashid Al Maktoum Global Initiatives i partnerskab med blandt andre World Food Programme.