Besøg af Lars Barfoed – og mine forslag til flere arbejdspladser

Jeg har i dag haft besøg af Lars Barfoed der var interesseret i at lære  CM Network bedre at kende. Samtidig tjente besøget formål af at “pick our brain” omkring hvad de konservative kan gøre for at forbedre vilkårene for virksomheder og skabe flere arbejdspladser.

Lars Barfoed og Magnus Kjøller

Her er tre af mine forslag til hvordan vi kan skabe flere jobs:

  • Det skal være mindre besværligt at være (ny) virksomhed – Mange gode intentioner og ønsker om rapportering kvæler nystartede virksomheder. På samme måde som en nyfødt  har brug for udelukkende at fokusere på “overlevelse”, gælder det samme for virksomheder. Når de når en vis alder kan man begynde at stille større krav – men lad nu lige folk komme i gang først.
  • Gør noget ved lønnings niveauet – Hvordan, har jeg ikke nødvendigvis svaret på, men i vores branche konkurrerer vi mod hele verden – og det er udfordrende med et meget højt lønnings niveau. Et ekstremt eksempel: En fuldtidssupporter under ordnede vilkår koster samlet 5-8.000 kr. i Dubai, mod 25-30.000 i Danmark. Hvor giver det mest mening for os at etablere vores support-afdeling?
  • Sælg drømmen –  På samme måde som Danske Spil kører store reklamekampagner for at få folk til at spille Lotto, så skal staten også køre kampagner for at sælge drømmen om at blive iværksætter. Vi skal mere synligt inspirere folk til at tage springet.

Jeg er grundlæggende set ikke uenig i De Konservatives nye 2020 plan, men spørgsmålet er om de kan få den igennem. Jeg tager hatten af for, at der er forslag deri som vil være upopulære – men som er nødvendige. Jeg saluterer generelt alle politikere og partier som tør at træffe upopulære beslutninger og ikke fører politik som var det en popularitetskonkurrence.

Lars Barfoed på besøg hos CM Network

Lars Barfoed på besøg hos CM Network

 

 

Hvad mener du? Hvordan kan vi skabe flere arbejdspladser i Danmark?

 

 

One thought on “Besøg af Lars Barfoed – og mine forslag til flere arbejdspladser

  1. Min erfaring: Det er alt for dyrt og besværligt. Lønningerne er latterligt høje ift. i udlandet. Alt det administrative bøvl er nået til vanvittige højder, som vi spilder time efter time på. Omkringliggende omkostninger – bare sådan noget som afgiften på strøm koster os dyrt. Skatter, afgifter, midlertidig moms og unødvendigt bukrati – det hele trænger til at blive kigget godt og grundigt igennem, for det er en unødvendig stor belastning.

    Jeg har ikke nødvendigvis løsningen, men kan se hvad vi selv kæmper med.

    Go’ weekend! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Please type the characters of this captcha image in the input box

Please type the characters of this captcha image in the input box