Hvis jeg var diktator af Danmark…

Danske politikere mangler nosser. Her er hvad jeg ville gøre, hvis jeg blev diktator af Danmark.Diktator

Politik har udviklet sig til en popularitetkonkurrence. Så måske ville et diktaturskab af Danmark være en god ting? Nok ikke, men anyway – top of mind, her er de ting jeg ville ændre hvis jeg var diktator af Danmark.

Simplere lovgivning

Alle love skal holdes til one-pagers. Kan man ikke holde det enkelt, kan man ikke forvente at folk forstår. Enhver idiot kan gøre noget kompliceret, udfordringen ligger i at simplificere.

Love og regler udspringer som udgangspunkt af gode intentioner… men vejen til helvede er som bekendt brolagt med netop gode intentioner. Specielt er dette sandt når det kommer til erhvervslivet hvor individuelle regler, love og andre gode intentioner fylder så meget i rygsækken at mange virksomheder vælter bagover før de overhoved kommer i gang. Det skal ændres på en intelligent måde.

En mere enkel skat

Enten 30, 40 eller 50% beskatning for alle (hvad der økonomisk er mest hensigtsmæssigt). Hvordan kan vi påstå at leve i et samfund hvor alle er lige… når procentsatsen er forskellig fra person til person?

Lad os droppe det store skattetryk og se hvad der sker – både for erhverv og private (indrømmet, skattetrykket for erhverv er ikke dumt i Danmark – men det kan blive bedre).

Turde at sige nej og farvel

Indtil du bliver statsborger er du en gæst i vores land. På samme måde som jeg kan have gæster i mit hus, bestemmer jeg hvornår du er velkommen og hvornår du bliver sat for døren. I Dubai bliver du sparket ud af landet, hvis du opfører dig som en idiot – det gør, at folk faktisk behaver sig selv, fordi de ved at handling har konsekvens.

Respekterer du ikke mine regler, opfører dig åndsvagt eller stiller mit land i et dårligt lys, så får du foden for døren. Hvis en hjemløs ringer på min dør og er sulten og i nød, giver jeg ham selvfølgelig et måltid mad – men han får ikke lov at bo på ubestemt tid. Grow some balls, Danmark. Det bliver ikke lettere i fremtiden når uligheden i verden bliver større og vi bliver ved med at fremstå som et åbent tag-selv-bord.

Sikkerhedsvideoen i fly siger at man skal tage sin egen iltmaske på før man hjælper andre – det er ikke pretty, men på samme måde er vi nød til at tage vare på os selv før vi kan hjælpe andre, og det betyder også at have modet til at sige “Nej”

Markant højere lønninger til politikerne

Danmark skal drives som en forretning med hjertet på rette sted, og de toppolitikerne der styrer Danmark skal belønnes derefter. Man siger det er dyrt at ansætte den rigtige, men satmne langt dyrere at ansætte den forkerte – det tror jeg også er rigtig i dette tilfælde.

Danmark ville være bedre stillet af at have en ala. Novo Nordisk, LEGO eller Mærsks topleder til at forvalte landets penge og ansatte, end dem vi har i dag. Et skridt på vejen er at gøre det økonomisk attraktivt at arbejde i det offentlige – så giv markant højere lønninger til vores folkevalgte og indfør vilde bonusordninger når de når konkrete målsætninger? Det gør man jo typisk i ervhvervslivet for at fastholde og motivere.

Et retsystem bygget på comon sense

Hvorfor skal en 7årig pige udvises når en voksen børne voldtægtsforbryder får lov at blive i landet og begå nye forbrydelser? Hvorfor kan en serie-spritbilist blive ved med at køre bil og pløje ind i uskyldige? Svaret ligger i dumme regler og manglende konsekvens. Lad os bygge et retssystem på nogle mere enkle regler (som nævnt i en af de tidligere pukter) og lade alle tvivlsspørgsmål blive afgjort af et “common sense” råd, der med kort process kan træffe afgørelser i tvivlssager… Er du en “tabt sag” så lad os kalde en spade for en spade og behandle dig som en tabt sag, så du ikke fucker det op for os andre.

Krav til sikkerhedsnet og uddannelse

Jeg er vild med den danske model når det kommer til betalt uddannelse, gratis sygesikring og økonomisk sikkerhedsnet som dagpenge og kontanthjælp.

Det må vi ikke give op, selv under mit nye diktator styre, men omvendt skal vi også stille krav. Der er alt for mange der åbent lyst snyder, fusker og udnytter systemet – her skal “common sense” rådet træde i kraft. Kort diktator process.

Forbyd Rasmus Seebach og koriander

Jeg magter ikke mere mere af hans monotone ensformige musik bygget på samme skabelon… Koriander skal også forbydes. Og Dovne Robert.

Hvis du var Diktator…

… hvad ville du så gøre til lov?

Like og del dette indlæg og lad os skabe en debat 🙂

Skriv et svar