6 eksempler på DR manipulation…Er troværdigheden forsvundet?

Her er 6 grelle eksempler der sætter alvorlige spørgsmålstegn ved Danmarks Radios troværdighed. De fleste eksempler er fra det seneste år…

DR Manipulation

1: Den iscenesatte demonstration

En demonstration mod den tidligere direktør i EBH Bank i Hjørring blev vist på både Danmarks Radio, DR Update og i TV Avisen. Problemet var bare, at demonstranterne var blevet instrueret af medarbejdere, som arbejdede for DR til at stille op…

Måske et nyt slogan for DR nyheder skulle være “Making, breaking news” ?

 

2: Læsø program fyldt med fup og manipulation

Mere en en halv million mennesker blev udsat for det DR senere erkendte var manipulation i den bedste sendetid, da DR havde premiere på tv-serien “Læsø kalder”. Programmet handler om 40 kvinder der drager til øen i 20 dage for at sætte fokus på affolkning.

I den forbindelse skal beboerne ved et borgermøde række hånden i vejret, hvis de vil gå med til at have en af de 40 kvinder boende i den periode, hvilket ingen tilsyneladende gør til at starte med, men først efter længere tids tavshed i lokalet. Læsøs borgere fremstår i udsendelsen meget modvillige…

Det var dog ikke, hvad der skete i virkeligheden… Faktisk meldte 20 personer sig med det samme, da de blev spurgt, om de ville åbne deres hjem for en af de 40 kvinder.

Og det var bare en af de mange eksempler… Frontfiguren i programmet brød på et tidspunkt grædende sammen og ville hjem.

Efter heftig kritik, krøb produktionschefen til korset: “Vi har skruet eller strammet lidt for meget på virkeligheden”… Really!?

 

3: Ingen offentliggørelse af 11 timers skjulte optagelser

Jyske Bank fik på puklen for deres rådgivning i udsendelsen “I skattely”.

Og ja, Jyske Banks rådgiver giver nogle kontroversielle svar… men hvad blev der spurgt om? Prøv at se udsendelsen igennem, og bemærk at hver gang bankrådgiveren siger noget kontroversielt, hører man aldrig det spørgsmål eller dialog der er gået forud. Det er altid en speaker der fortæller hvad der er sket… Det lugter meget af vinkling.

Jyske Bank kæmpede imod den uret de mente der var blevet begået, ved blandt andet at bede DR om at udlevere råbåndet med de 11 timers skjulte optagelser, så der én gang for alle kunne blive kastet lys over sagen…

Men DR nægtede at dele optagelserne. Hvorfor?

 

4: Forkerte exit-polls

Til det netop overståede kommunalvalg udråbte DR, Socialdemokraterne som valgets tabere… 6 timer før valgstederne lukkede!

Helle Thorning – Danmarks statsminister og leder af Socialdemokraterne – gik med disse oplysninger straks på scenen og beklagede sit partis dårlige tal.

Problem var bare, at DR’s exit-poll var noget makværk og viste et helt forkert billede af virkeligheden: Socialdemokraterne klarede det faktisk meget godt i valget… Men mon ikke DR’s bombastiske udmelding påvirkede  mange sidste-øjebliks og sofavælgere?

 

5: Kontants manipulation

Tidligere på året var jeg selv en tur i mediemøllen og oplevede DRs metoder “up close”. Her skulle jeg forsvare mig selv og min virksomheds markedsføring i et Kontant program.

Heldigvis havde jeg mit eget film-crew stående parat, så jeg kunne vise verden hvordan de 30 minutters interview blev klippet ned til 3 minutter, som selvfølgelig undlod alle reele pointer og fik mig til at fremstå meget lidet flatterende…. Klik her for at se hvad der foregik “behind the scenes”.

 

6: Citater taget ud af kontekst

Det sker hele tiden, men her er et meget godt eksempel man lige bør se…  Vi husker vel alle tidligere finansminister Thor Pedersens citat: “Over tid ender vi med at eje hele verden”, som han virkelig kom til at høre for da krisen satte ind. Dette klip viser hvad der i virkeligheden blev sagt:

 

DR manipulation… Deltag i debatten!

  • Eksisterer problemet, eller er det bare “det der kan se”
  • Kender du andre eksempler på DR manipulation?
  • Hvad tror du er årsagen?
  • Hvad tror du er løsningen?
  • Hvor er DR på vej hen?
  • Del blogindlægget på Facebook:
  • … og giv et like, hvis du kan lide min blog:

 

 

One thought on “6 eksempler på DR manipulation…Er troværdigheden forsvundet?

  1. Ej at forglemme DR´s turbulente forsøg på at undergrave Døgninstitutionen Nexus´s omdømme, som kulminerede med at de i DR byen, viste de skjulte optagelser de havde optaget af de unge på institutionen, til de unge, som så gik amok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Please type the characters of this captcha image in the input box

Please type the characters of this captcha image in the input box