Brandulovlig markedsføring fra Nordisk Film?

Jeg faldt lige over denne kampagne fra Nordisk Film. Hvis vi har fået heat for vores markedsføring burde Nordisk Film få hell for deres.  Er det ikke lige en sag for Forbrugerombudsmanden og DR Kontant? 😉

Tilbuddet

Nordisk Film - Min-Bio

14 dage gratis, bare sådan forærende… Og no strings attached? Fedt!

Eller vent… Hvis vi kniber øjnene sammen står der vist noget om et abonnement – eller i hvert tilfælde en henvisning til nogle betingelser – under bestil knappen, med en grå og utydelig tekst.

Side 2…

Nordisk Film - Min-Bio

Stadig ikke information om at det er et abonnements produkt... Eller jo, hvis man trykker på “Vilkår og betingelser” så står det et sted blandt nogle juridiske betingelser.

Forbrugerombudsmanden siger noget i retning af “Væsentlig information må ikke skjules  – det skal helt frem i ansigtet på forbrugeren, på side 1”.  

I øvrigt, det er ikke tilladt at auto-udfylde “Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet” feltet som de har gjort. Endnu et brud på markedsføringsloven.

Side 3…

Nordisk Film - Min-Bio

For at jeg kan få mine 14 dage gratis, skal jeg lige udlevere min kreditkort oplysninger…

Først i en underoverskrift på tredje side nævner de abonnement delen. Altså, ikke at de automatisk hæver 45 kroner om måneden på din konto, blot at det koster “herefter 45 kr. om månden” … den  er lidt op til fri fortolkning… Skal jeg selv forny eller gør de det for mig? Jeg tror det er rimelig sikkert, at de selv tager pengene, men det skriver de ikke. 

Det er jo derfor de skal bruge dine kreditkort oplysninger…  for at give dig noget gratis, som de skriver.

Min pointe…

… er ikke at “når de andre gør, må vi også”.

Min pointe er, at det er underligt at man ikke lægger større fokus på store firmaers markedsføring af abonnements services, som tilsyneladende er mere uigennemskuelig – og ulovligt – end noget vi nogensinde har lavet. Der findes mange eksempler at tage af.

I dag ser vores markedsføring sådan her ud, og vi får stadig crap for det:

PointShop kampagne

Alle væsentlige informationer er i hoved på folk. Intet er automatisk krydset af. Alt er oplyst (og på de efterfølgende sider gør vi det endda endnu tydeligere). 

Havde vi lavet vores markedsføring som Nordisk Film var vi i løbet af no time blevet politianmeldt, røget i et forbrugerprogram og hængt ud som svindlere i dagspressen… Så hvorfor sker det ikke for Nordisk Film?

Suk…

 

11 thoughts on “Brandulovlig markedsføring fra Nordisk Film?

  1. Hej Magnus,

    Helt enig.

    Vi har mange annoncører, der ryster på hovedet af forskelsbehandlingen.

    Se eksempelvis annoncerne fra EFI. Både bannerne og landing-pages er langt værre end ovenstående.

    Men de kører lystigt løs på EB.dk m.fl.

    Mange hilsener
    Robin

  2. Hej Magnus

    Jeg mener ikke du kan sammenligne de to reklamer – hvis du helt fjernede gaven, så fokus var på tilmelding til pointshop, så er de ens – så længe man tilbyder en gave, som intet har med selve produktet at gøre, for at få brugere til at tilmelde sig, så er de ikke ens.

    Jeg har altid været efter telefonsælgere som har ringet til mig og sagt jeg kan få deres blad for X kr og så får jeg en gratis gave med – “Sig mig, er jeres blad ikke godt nok til at sælge sig selv?” – Jeg vil gerne stille dig samme spørgsmål – er jeres produkt ikke godt nok til at det kan sælge sig selv?

    /Anders

    1. Til det kan jeg spørge om det er nødvendigt for bilka, føtex etc. At sende tilbudsaviser ud? Det er da heller ikke gaver, det er for at få dig ind i butikken og købe mere. Det handler om marketing.

  3. Kære Magnus

    Tak for dit debatindlæg om vores reklame for Min Bio. Det er altid godt at få feedback fra andre, hvis der er kommunikation der skal rettes til, og som gør det mere forståeligt.
    Jeg har et par kommentarer til det du skriver;

    1) Du kan ikke sammenligne de 2 reklamer. Du tilbyder: En barbarmaskine ved at prøve pointshioppen i 14 dage for kun 1 kr, med fortsættelse på 30. dagen til 270 kr. efter prøveperioden. Hvorfor forbrugerombuddet fomentligt har slået ned på denne type, er at det er svært for forbrugeren at gennemskue, hvad han egentlig takker ja tak til.

    2) Vores reklame tilbyder 14 dage gratis / til 0. kr. Og det er gratis, da man ikke er forpligtet til at fortsætte. Læser du i Markedsføringenslovens paragraf 2 samt bekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007, har kunden ikke andre udgifter forbundet med bestillingen, og derfor er de 14 dage gratis. Vi har en god dialog med forbrugerombuddet, og ønsker bestemt ikke at skabe misforståelser hos kunderne.

    3) Kunden skal aktivt acceptere vores abonnementsvilkår for at kunne bestiller på din “side 2”, og jeg har endnu ikke mødt en virkesomhed, som har disse vilkår stående i fuld tekst på en bestillingsside.

    Med venlig hilsen
    Henriette Gharib

    1. Hej Henriette,

      Tak fordi du kommenterede 🙂

      1) Helt enig, det er to forskellige typer kampagne. I giver 14 dage gratis væk, på samme måde som os, men vi bruger oveni også en velkomstgave. Men fælles er at vi vi begge sælger et abonnement. Vi vælger dog at oplyse om dette flere steder på tilbuds siden som er det første der præsenteres for forbrugeren, modsat jer. Det er dén praktik jeg stiller spørgsmålstegn ved. Det er først på side 3 af bestillings processen af jeres kampagne at i præsenterer denne væsentlige information “in your face” til forbrugeren.

      2) Jeg mener nu heller ikke der er noget galt i at sige det er gratis, for det er det jo også – det er bare ironien i at man kan kun få det gratis hvis man har et kreditkort og udleverer oplysningerne til jer (hvad hvis jeg ikke har kort eller vil det, kan jeg så stadig få det gratis?).

      3) Lidt i relation til pkt. 1; Man må ikke gemme væsentlig information – som et abonnement er – i nogle betingelserne i et popupvindue på en ekstern side, som man skal tilgå midt i processen på en multi-step signup side. Forbrugerombudsmanden har overfor os sagt at væsentlig information skal være i hoved på forbrugeren, på side ét – jeg synes det er interessant, hvis han ikke mener dette gælder for jer.

      Så jeg skal lige forstå korrekt; Du siger at I har været i dialog forbrugerombuddet (mener du forbrugerombudsmanden?) og han har godkendt den kampagne? Damn.

      Du må forstå, at min pointe er ikke at udstille jer som et skrækkelig firma. Jeg rejser dette blogindlæg som et debatindlæg – hvorfor foregår der en tilsyneladende åbenlys forskelsbehandling fra Forbrugerombudmandens side? Vi er blevet politianmeldt for angiveligt at gemme væsentlig information for forbrugeren – hvilket vi jo ikke selv er enige i, eftersom vores kampagnesider og efterfølgende betalingsvindue er plastret ind i information om, at det er et abonnement man er ved at indgå.

      Når jeg så sammenligner med jeres kampagne virker det mærkeligt at jeres skulle være “OK” og få lov at flyve igennem, eftersom abonnements betingelserne ikke rigtig fremgår nogen tydelige steder…

      1. Kære Magnus

        Det er lidt af en jungle at navigere rundt i markedsføringsloven. Men også det mere grund til, at de har fokus på at skabe gennemsigtighed for forbrugeren.

        Ift. din reklame, må du ikke automatisk tilmelde folk et nyhedsbrev, når sign-up er købsbetinget / med abonnementssalg for øje, Også selvom introtilbuddet er gratis. I vores tilfælde får kunden en servicemaii, som er præ-udfyldt, men de skal aktivt tilvælge vores Egmont nyhedsbrev. Vi retter vores kommunikation til, så dette bliver mere tydeligt fremadrettet.

        Ja, vi har dialog med forbrugerombuddet, og vedkommende kunne heller ikke komme med andre eksempler på, hvad alternativet skulle være end “gratis” og 0 kr.” – for det er det jo 🙂 Vilkår og betingelser er både på vores side 2 + 3 (og er de samme), som kunden skal acceptere aktivt, før de overhovedet kan oprette sig som bruger.

        Som indspark til din reklame, ville jeg blot for gennemsigtighedens skyld, skrive fx:

        Få en barbarmaskine + 14 dages VIP abonnement til vores pointshop for kun 1 kr.
        Efterfølgende koster abonnementet 270 kr. om måneden., såfremt du ikke afmelder det inden de 14 dage.

        Held og lykke med jeres markedsføring fremadrettet.

        Med venlig hilsen
        Henriette Gharib
        Min Bio

    2. Du kan prøve at handle hos lasertryk.dk. Vi giver kredit uden at nogle skal acceptere noget som helst. Vi lover også pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds med tryksagen… Jura, bindinger, besværlige reklamationsprocesser og opsigelsesfrister er jo en ekstremt kortsigtet måde at drive virksomhed på. Sørg for at de produkt er godt nok – så slipper du for alt det andet (der alt sammen er forskellige grader af bondefangeri – lovligt eller ej).

  4. Bare fordi andre totalt skider på etik og moral – betyder det vel ikke at det er okay at arbejde med et forretningskoncept som spiller på andre menneskers dumhed og naivitet.

    Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
    Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
    Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
    Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
    Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Please type the characters of this captcha image in the input box

Please type the characters of this captcha image in the input box