Apple arbejder i øjeblikket på et Apple iWatch men er allerede blevet overhalet af Samsung og snart også Google. Måske fordi gode ting tager tid? Jeg tror Apples iWatch bliver super cool, og til alle os der ikke kan vente, er her lidt koncept-billeder og gæt jeg har fundet på nettet. 

 Apple iWatch konceptbilleder

  Apple iWatch koncept

Masser af rygter…

Der er mange rygter om hvornår Apple og deres iWatch kommer – og ikke mindst, hvilke funktioner det kommer til at indeholde. Her er nogen af de mest interessante rygter:

  • Et kamera på frontsiden skulle kunne gøre det muligt at lave Facetime opkald fra sit Apple iWatch
  • Siri bliver en integreret del af uret – så kan vi alle gå og tale til vores håndled.
  • Apple iWatch får et OLED/Retina dislay leveret af LG  (kan de mon klare en fornuftig batteritid?)
  • Biometrisk overvågning er også en oplagt funktion til uret (overvågning puls/hjerterymte samt søvnmønstre)
  • En underleverandør skulle have fortalt at Apple vil gøre iWatch i stand til at styre både hjemmets lys og varme. Derudover bliver det også muligt at afspille musik og video (sandsynligvis via de ting der er apple forbundet, som fx. AppleTV).
  • Apps – og masser af dem. Udviklerene får frit spil til at lave apps, så mon ikke det kun er et spørgsmål om tid før der er alt fra navigation til Angry Birds på armen?
  • Lanceringdatoen skulle blive sidst i 2014, sandsynligvis inden julesalget, så vi må desværre forberede os på at vente lidt endnu.

Jeg er ikke selv en “Apple fanboy” men jeg må indrømme, at jeg glæder mig meget til at uret kommer på hylderne. Jeg bliver sandsynligvis en af de første – af mange – der kommer til at gå rundt på det på armen… måske det endda kan erstatte mit Fitbit?

Hvad håber du af uret kommer til at kunne?