Aalborg Pirates: Ting der hænger ved… Pas på dine citater i pressen

Cirka sidst på året 2012, i Aalborg Pirates første sæson (som jeg med mine 51% er hovedaktionær i), kom jeg med et tilbud til klubben der skulle lære mig en ting eller to om kommunikation i pressen

:

“Lockouten i NHL-ligaen giver os mulighed for at hente klassespillere. Jeg vil gøre alt som står i min magt, for at vi er bedst muligt klædt på til slutspillet og tager guldet til Aalborg i år. Når Frederikshavn og Herlev også henter en NHL-spiller, så står vi ikke stille tilbage – så skal vi naturligvis have to på holdet.

Derfor har jeg givet vores sportsdirektør Frederik Åkesson besked på at finde en ekstra NHL-spiller og sende regningen til mig.”

Specielt sætningen “Find en ekstra NHL-spiller og send regningen til mig” viste sig at skulle ramme mig.

Magnus Kjøller, Aalborg Pirates, Ishockey

På det tidspunkt var der lockout i NHL-ligaen og vi havde allerede hentet en spiller (Colin Greening) til Aalborg Pirates – og shit, han kunne virkelig præstere resultater! Det gav ikke bare point på kontoen, men både publikum , sponsorer og medier var vilde med ham – og det trak fulde huse.

Kort tid efter fik vi et nyt tilbud, på en anden NHL-spiller.

Der var snak i bestyrelsen om hvorvidt vi skulle slå til eller lade være. Jeg kan for nuværende ikke huske de nøjagtige tal, men det var noget i retning af at den nye spiller skulle have 150.000 kr. mod normalt 8 millioner kroner for at spille. Et virkelig godt tilbud.

Værende den utålmodige type – og med tiden en faktor – besluttede jeg mig for at tage action i egen hånd og give tilsagn om at jeg nok skulle betale for ham indtil sæsonen var slut. Med to spillere ville vi helt sikkert blive favoriter til at tage guldet – og i den sammenhæng var 150.000 kr. ikke mange penge.

Nyheden var stor; Aldrig før havde en dansk klub haft 2 NHL-spillere på holdkortet. Da nyheden blev breaket blev mit oprindelige citat desværre cuttet væsentligt af.

Sikkert for at give det en mere sjov vinkling. Det jeg i virkeligheden sagde var:

“Derfor har jeg givet vores sportsdirektør Frederik Åkesson besked på at finde en ekstra NHL-spiller og sende regningen til mig – når man kan købe en Ferrari for prisen af en Fiat, så er det om at slå til.”

NORDJYSKE var den første til køre nyheden og det forkortende citatet – og kort tid efter valgte de efterfølgende medier at kopiere NORDJYSKEs artikel og citat.

Resultatet har været, at mange i dag tror at jeg bare træder til og betaler når der er brug for det. At jeg er en blanco-check. Det er ikke tilfældet – langt fra, faktisk!

Fra start har jeg sagt, at jeg ikke ønskede at putte flere penge i klubben end den million kr. jeg kom med — men, kommentaren “Køb spilleren, jeg klarer regningen” uden rationaliseringen bag, lader til at hænge ved – og særlig fra sponsorer hører vi fra tid til anden historien “Hvorfor skulle jeg sponsorere, få dog Magnus til at betale”.

Jeg bitcher ikke over at vinklen blev som den gjorde – jeg havde jo nærmest selv serveret den på et sølvfad. Jeg havde bare ikke tænkt over at citatet var lidt for flamboiant og lidt for let at koge ned – og jeg var ikke fremadsynet nok, til at vide at det ville have konsekvens på image og sponsorsalget.

Leasson learned – lad være med at sige noget der kan tolkes som, at du betaler hele gildet. Fordi så tror folk, at du gør.

[UPDATE 22/7-2013: Dennis fra NORDJYSKE har gjort mig opmærksom på at den udmelding jeg havde emailet ham ikke indholdt den udvidede sætning… Jeg har tilsyneladende sendt ham en forkert version/tidlig draft – så er det heller ikke let at citere rigtigt… fejlen er 100% min. Dooh. Dobbelt leasson learned ;-)]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Please type the characters of this captcha image in the input box

Please type the characters of this captcha image in the input box